Naturvidenskab er sjovt, fascinerende og relevant!

Vi er en gruppe af engagerede ingeniørstuderende fra Danmarks Tekniske Universitet, som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig måde.

Hvad er DTU ScienceShow?

DTU ScienceShow er en gruppe studerende, der tager ud på skoler, gymnasier og lignende, hvor vi formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig måde.

Vi underholder med eksplosioner, farver og gode historier med det formål at vise, at naturvidenskab er sjovt, fascinerende og relevant. Vi har en målsætning om, at øge lysten til at lære vores tilskuere, ved at pirre deres nysgerrighed indenfor naturvidenskab. Med udgangspunkt i dagligdagen laver vi forsøg, der på en god og forståelig måde, forklarer nogle af de naturvidenskabelige fænomener, vi oplever hver eneste dag.

DTU ScienceShow blev startet i 2001 af Kristian Mølhave baseret på erfaringer fra Fysikshow Aarhus.

Vores målgruppe og typer af shows

Vores primære målgruppe er børn og unge mellem 10 og 20 år. Vi laver både mindre shows for enkelte skoleklasser, der i højere grad lægger op til dialog efterfølgende, og store scienceshows for hele skolen. Herudover laver vi stand, hvor publikum kommer og går. Vi tager også ud på festivaler og underholder til fødselsdage. Vi tilrettelægger vores show, så det bedst muligt efterkommer jeres ønsker.

selvlysende væske hældes gennem tragt ved Scienceshow

Book et show

Hvad koster det?

Prisen for et DTU ScienceShow afhænger af varighed og af om showet bliver holdt hos jer eller på DTU. Uanset om showet skal holdes hos dig eller på DTU anbefaler vi et show på 60 minutters varighed. Efter at showet er afholdt sender vi en faktura til dig. Vær opmærksom på at det ikke er muligt at betale kontant.

Et show på DTU

Vi tager meget gerne imod dig og din klasse til et show på DTU. Showet foregår i et af vores auditorier. Vi anbefaler et show på 60 minutter - det koster 1.450 kr. Hvis du ønsker et kortere eller længere show, så kontakt os for at få oplyst pris. Hvis showet skal være en del af et gymnasiebesøg på DTU, hvor det kombineres med foredrag eller øvelser, skal du bestille showet på DTU’s side med tilbud til gymnasier og skoler.

Et show hos jer

DTU Scienceshow kommer også meget gerne ud til jer og laver et show. Vi anbefaler et show på 60 minutter - det koster 1.950 kr.

Bemærk, vi tilbyder ikke udendørs shows. Hvis du ønsker et kortere eller længere show eller flere shows samme dag, så kontakt os med dine ønsker, så sender vi dig en pris.

Kontakt os, så vi kan aftale en pris. Som udgangspunkt er det kunden, der afholder alle udgifter, men der kan være undtagelser. 

Det er som udgangspunkt kunden der afholder alle udgifter, og prisen vil derfor være ca. 13.700 kr. Prisen afhænger af jeres ønsker og den præcise pris kan oplyses ved at udfylde bestillingsformularen og afvente svar. Bemærk, vi tilbyder ikke udendørs shows.

Tryk på nedenstående knap for at booke et show. Showet kan foregå på din skole, dit gymnasium, et bibliotek eller et tilsvarende sted. Vi laver også enkeltstående show på DTU. Vi tilbyder desværre ikke shows udendørs.

Når formularen er udfyldt skal du trykke på "Reservér", og du vil derefter modtage en bekræftelse på mail, om at vi har modtaget din forespørgsel.

En tilbagemelding på om vi kan imødekomme din forespørgsel vil komme hurtigst muligt herefter. Hvis det ikke er muligt, vil vi sammen med dig forsøge at finde et alternativt tidspunkt.

Læs mere om showet, målgrupper, priser og afbestillingspolitik herunder. 

For spørgsmål kontakt mabu@kemi.dtu.dk.

Betingelser i forbindelse med booking

  • Vi har brug for adgang til vand og strøm i forbindelse med showet
  • Borde og gulv skal kunne tåle vand
  • Til kemiforsøg har vi brug for et godt ventilleret lokale og højt til loftet
  • Af hensyn til sikkerheden kan vi have brug for et par meters afstand til vores tilskuere
  • Vi medbringer meget udstyr og sætter pris på, at vi ikke skal slæbe det langt - eller op og ned ad trapper.
  • Til et sceneshow har vi brug for ca. 8 meter bord
  • Ved sceneshows har vi brug for et højttaleranlæg og headsetmikrofoner, og showet fungerer bedst, hvis vi kan mørklægge / styre lyset i lokalet

Ændring af dato for shows og event:

  • Hvis kunden ændrer datoen mindre end 22 dage før det planlagte show eller event, tillægges et gebyr herfor på 50% af prisen for showet.
  • Hvis kunden ændrer dato igen herefter, tillægges yderligere et gebyr på 50% af den oprindelige pris.

Aflysning af shows og events:

  • Hvis kunden aflyser 31 dage før det planlagte show eller event, opkræves et gebyr herfor på 25% af prisen.
  • Hvis kunden aflyser 22-30 dage før det planlagte show eller event, opkræves et gebyr herfor på 50% af prisen.
  • Hvis kunden aflyser 8-21 dage før det planlagte show eller event, opkræves et gebyr herfor på 75% af prisen.
  • Hvis kunden aflyser mindre end 8 dage før det planlagte show, opkræves et gebyr herfor på 100% af prisen.
Forsøgene i et ScienceShow er spektakulære, flotte - og ind imellem også farlige. Sikkerhedsvurdering og forsøgsgodkendelse finder derfor sted i tæt samarbejde med DTU Kemi.
mand iført kittel holder hænderne omkring svævende ballon

Bliv en del af DTU ScienceShow

Er du opfindsom, engageret, og er du god til at formidle? Har du lyst til at dele din interesse for naturvidenskab med store og små? Vil du være en del af et fedt fællesskab på DTU? Så er DTU ScienceShow lige noget for dig!

Du bliver en del af et socialt og kreativt team, der sammen tager ud og formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig måde  - med de vildeste forsøg! Man både lærer og udvikler forsøg, og når tiden er til det, hygger vi os med hinanden til f.eks. fredagsøl, klatring eller på hyttetur. 

Hold øje med vores Facebook for at se hvilke events vi afholder ifm. rekrutteringen. Her har du mulighed for at høre mere om hvad DTU ScienceShow er, og hvad det indebærer at være med på holdet.

Optagelsesforløb

Vi optager nye medlemmer én gang om året. Læs herunder hvordan optagelsesforløbet foregår i 2024.

Har du spørgsmål? Så skriv til mabu@kemi.dtu.dk

Trin 1

Ansøgning

For at komme i betragtning til DTU ScienceShow, skal du søge igennem DTUs eget system HER.
I denne ansøgning skal du udfylde og vedhæfte dette ansøgningsskema.

Ansøgningsfrist: D. 25/9 23:59
Svar på din ansøgning og om vi ønsker at se dig til rekrutteringsdag og audition: D. 27/9

Trin 2

Rekrutteringsdag

Vi afholder rekrutteringsdag søndag d. 29/9 kl. 14-18. Ved rekrutteringsdagen bliver du parret med en makker og i stifter bekendtskab med de forsøg, i skal fremvise til jeres audition. På rekrutteringsdagen får du få tips og tricks, og rig mulighed for at stille spørgsmål om stort og småt.

Trin 3

Audition

Auditions afholdes d. 2/10 og 3/ 10 fra kl. 17.15.

Til audition skal du og din makker lave et mini-show med tre forsøg. Efterfølgende skal du til en individuel samtale, hvor vi bl.a. taler om dig, showet og din ansøgning. Du skal kun til audition én af dagene.