Om showet

DTU ScienceShow er en gruppe studerende, der tager ud på skoler, gymnasier og lignende, hvor vi forsøger at formidle naturvidenskab på en sjov og lærerig måde.

VI underholder med eksplosioner, farver og gode historier med det formål at vise, at naturvidenskab er sjovt, fascinerende og relevant. Vi har en målsætning om, at øge lysten til at lære hos tilskuere, ved at pirre deres nysgerrighed indenfor naturvidenskab. 

Med udgangspunkt i dagligdagen laver vi forsøg, der på en god og forståelig måde, forklarer nogle af de naturvidenskabelige fænomener, vi oplever hver eneste dag.

DTU ScienceShow blev startet i 2001 af Kristian Mølhave baseret på erfaringer fra Fysikshow Århus.

Vores målgruppe og typer af shows

Vores primære målgruppe er børn og unge mellem 10 og 20 år. Vi laver mindre shows for enkelte skoleklasser, der i højere grad ligger op til dialog efterfølgende, og store scienceshows for hele skolen. Herudover laver vi shows, som en stand, hvor publikum kommer og går. Vi tager også ud på festivaller og underholder til fødselsdage. Vi tilrettelægger vores show, så det bedst muligt efterkommer jeres ønsker.

  

Hvad koster det?

Prisen for et DTU ScienceShow afhænger af varighed og af om showet bliver holdt hos jer eller på DTU. Uanset om showet skal holdes hos dig eller på DTU anbefaler vi et show på 60 minutters varighed. Efter at showet er afholdt sender vi en faktura til dig. Vær opmærksom på at det ikke er muligt at betale kontant.

Gymnasier & skoler

Et show på DTU

Vi tager meget gerne imod dig og din klasse til et show på DTU. Showet foregår i et af vores auditorier. Vi anbefaler et show på 60 minutter - det koster 900 kr. Hvis du ønsker et kortere eller længere show, så kontakt os (se kontaktinformationer til højre) for at få oplyst pris.
Hvis showet skal være en del af et gymnasiebesøg på DTU, hvor det kombineres med foredrag eller øvelser, skal du bestille showet på DTU’s side med tilbud til gymnasier og skoler.

Et show hos jer

DTU Scienceshow kommer også meget gerne ud til jer og laver et show. Vi anbefaler et show på 60 minutter - det koster 1400 kr. Hvis du ønsker et kortere eller længere show eller flere shows samme dag, så kontakt os (se kontaktinformationer til højre) med dine ønsker, så sender vi dig en pris.
Obs! Af sikkerhedsmæssige årsager og for I får den bedste oplevelse ved shows hos dig, stiller vi nogle krav til det lokale hvor showet skal afholdes – se mere nederst på bestillingsformularen. Ud over disse krav er det også vigtigt at brandalarmen i lokalet hvor showet afholdelse kan slås fra. DTU Scienceshow hæfter ikke for en bøde for falsk alarm. 

Virksomheder, foreninger, privat personer, mm.

Det er som udgangspunkt kunden der afholder alle udgifter, og prisen vil derfor være ca. 9000 kr. Prisen afhænger af jeres ønsker og den præcise pris kan oplyses ved at udfylde nedenstående bestillingsformular og afvente svar.

Kulturarrangementer på biblioteker o.lign.

Kontakt os, så vi kan aftale en pris. Som udgangspunkt er det kunden, der afholder alle udgifter, men der kan være undtagelser.

Sikkerhed

Forsøgene i et ScienceShow er spektakulære, flotte - og ind imellem også farlige. Det er derfor et grundlæggende krav til de studerende bag ScienceShow, at sikkerheden er i orden. Sikkerhed og øvelse er et element i den træning og oplæring, der finder sted, inden en ny studerende tager ud med et show.

 

 

 

Video med DTU ScienceShow