Optagelsesforløb 2019

Vil du være med til at fremvise spektakulære kemiske reaktioner, gevaldige brag og illustrere abstrakte fysiske fænomener?

DTU ScienceShow formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig
måde for børn og unge og optager nye medlemmer én gang om året.

Infoshow/Sommershow

Vi holder infoshow fredag d. 27/9 kl. 12.15 til 12.50 i bygning 208 auditorium 53/54, hvor du kan opleve DTU ScienceShow, se hvad vi kan, og hvad du kan blive en del af. Mød blot op.

Ansøgning
For at komme i betragtning til DTU ScienceShow, skal du sende en motiveret ansøgning til alle@scienceshow.dk senest mandag d. 30/9 kl. 23.59 mærket ”Ansøgning”. Find ansøgningsskemaet på scienceshow.dtu.dk. Torsdag d. 3/10 får du svar på din ansøgning og om vi ønsker at se dig til rekrutteringsdagen og audition. Find ansøgningsskemaet på siden til højre. 

Rekrutteringsdag
Vi afholder rekrutteringsdag søndag d. 6/10 fra enten kl. 12.00 - 15.00 eller kl. 15.00-17.00 i bygning 208, auditorium 54. Ved rekrutteringsdagen stifter du bekendtskab med de forsøg, du skal fremvise, hvis du bliver indkaldt til audition. På rekrutteringsdagen får du få tips og tricks, og har mulighed for at stille spørgsmål om stort og småt.

Auditions og samtaler

Auditions afholdes Onsdag d. 09/10 og Torsdag d. 10/10 fra kl. 17.15.
Til audition skal du lave et minishow med tre forsøg, som du bliver bedømt på. Vi sætter dig sammen med en anden ansøger, og I skal sammen tilrettelægge showet. Efterfølgende skal du til en individuel samtale, hvor vi bl.a. taler om dig, showet og din ansøgning. Du skal kun til audition én af dagene.

Forpligtelser

Vi har flere sociale arrangementer i løbet af året, hvor vi helst ser, at så mange som muligt deltager. Disse tæller bl.a. introarrangement for nye medlemmer, julefrokost, team-buildingtur og sommerfest. Vi er en delvist selvstyrende organisation, og der følger en række administrative og praktiske opgaver med din ansættelse. Herudover har vi en øvedag en gang om måneden, hvor det også forventes du deltager. 

Har du spørgsmål? Så skriv til alle@scienceshow.dk